Rammeplan for klimatilpasning@hClass>
Brøndby Kommune skal være klimatilpasset inden udgangen af 2050. Derfor igangsætter Brøndby Kommune klimatilpasningsprojekter i de fælleskloakerede oplande. Projekterne er planlagt for 4 delområder i en rækkefølge, der sikrer, at projekterne sker i koordination med kommunens øvrige planer.
De fælleskloakerede oplande er inddelt i 4 delområder, hvor vi sætter fokus på klimatilpasning.
For hvert delområde skal HOFOR gennemføre en analyse for at finde frem til de konkrete løsninger for delområdet. Analysen omfatter bl.a. opfyldelse af fastsatte lokale mål, økonomi, CO2-belastning, stofbelastning og rekreative værdier.
Inddelingen af delområderne er sket ud fra synergi med øvrige projekter og den geografiske placering, hvilket gør, at man anlægsmæssigt vil kunne færdiggøre et område, inden man påbegynder et nyt.
Delområderne er opdelt på følgende måde:
Brøndby Strand - analyse og projekter i 2025-2035
Brøndbyøster - analyse og projekter i 2030-2040
Brøndbyvester 1 - analyse og projekter i 2035-2045
Brøndbyvester 2 og Vibeholm - analyse og projekter i 2040-2050
Brøndby Strand@headerSize>
Brøndby Strand er prioriteret som det første projektområde, da der i området foregår byudvikling, der kan være synergier med. Samtidig er der potentielle hydrauliske udfordringer, som er vigtige at få løst. Derudover er Brøndby Strand recipientnært, hvilket gør det mere oplagt ved en evt. separering, da det er muligt at udlede regnvand til strandsøerne.
Analyser og projekter i Brøndby Strand finder sted i tidrummet 2025-2035.
Brøndbyøster@headerSize>
Brøndbyøster er prioriteret som det andet projektområde, da potentielle udfordringer i området bliver prioriteret over udfordringerne i Brøndbyvester, hvor der allerede er gennemført flere klimatilpasningsprojekter.
Analyser og projekter i Brøndby Strand finder sted i tidrummet 2030-2040.
Brøndbyvester 1@headerSize>
Den østlige del af Brøndbyvester er prioriteret over den vestlige, da der i den vestlige del er kloakudvidelse i gang i forbindelse med byudvikling af Kirkebjerg.
Analyser og projekter i Brøndby Strand finder sted i tidrummet 2035-2045.
Brøndbyvester 2 + Vibeholm@headerSize>
Den vestlige del af Brøndbyvester er under anlæg af nyt bassin ved Folemarksvej, som skal afhjælpe kloakken fremadrettet. Dermed bliver dette det sidste projektområde, som bliver analyseret.
Vibeholm afleder til Glostrup Forsynings ledning i den vestlige del af området. For nuværende planlægger Glostrup Kommune ikke at seperatkloakere i området. Derfor indgår Vibeholm i det sidste projektområde, der bliver analyseret. Desuden arbejder Brøndby Kommune for at få etableret en ny S-togsstation i området, som Fingerplan 2018 giver mulighed for.
Analyser og projekter i Brøndby Strand finder sted i tidrummet 2040-2050.
Analyseplan@headerSize>
Brøndby Kommune pålægger HOFOR at gennemføre analyse af hvert delområde. Der er sat 10 år af til hvert delområde. Tanken er, at alle projektfaser for et delområde skal være gennemført inden for disse 10 år. Der vil være overlap mellem analysefase og anlægsfase på projekterne.
HOFOR arbejder projektbaseret på sine projekter og gennemfører SALVO analyser, som er en proces, hvor en bred vifte af fagligheder bliver inddraget tidligt i projekterne. Det sikrer, at de bedste løsninger bliver valgt i sidste ende. HOFOR ønsker at holde mulighederne åbne for forskellige løsninger på de komplicerede problemstillinger. Et sådant projektbaseret arbejde giver mulighed for at håndtere mange hensyn og relevante parter i projektet.
Analyserne vil som udgangspunkt omfatte nedenstående punkter, men bliver udvidet, hvis andre hensyn viser sig relevante f.eks. stigende havvandspejl og evt. terrænnært grundvand.
Hydraulisk analyse - HOFOR analyserer projektområdet hydraulisk og opstiller mål for det konkrete projektområde.
Pris - Mulige løsninger bliver analyseret, og HOFOR opstiller budgetter for løsningsmulighederne.
Recipienter - Recipienter bliver analyseret for kapacitet og miljømæssig tilstand. HOFOR igangsætter nødvendige miljømæssige arbejder, VVM og screening for udledningstilladelse ved merudledninger. Der skal ske en fælles afklaring af, hvem der har ansvaret for vurderinger af tilstanden på vores recipienter.
Forsinkelse og rensning - HOFOR analyserer for arealbehov for forsinkelse og rensning, og relevante matrikler bliver udpeget til inddragelse i planerne.
Se mere om overordnede fordele og ulemper ved metoder til klimatilpasning