I Brøndby Kommune skal det være det nemt for borgere og erhvervsliv at søge og finde svar på spørgsmål om spildevand.  

I kommunen samarbejder vi tæt med HOFOR og BIOFOS A/S om at løse opgaverne inden for spildevandsområdet. Vi vil gerne udvide samarbejdet med borgerne og erhvervslivet om at løse udfordringerne inden for spildevand/ klimaforandringer, og vi vil gerne i dialog om udviklingen af de rigtige løsninger.

Fold alle ud
Fold alle ind

Brøndby Kommune

Brøndby Kommune er spildevandsmyndighed, jf. miljøbeskyttelsesloven kap. 4. Det er derfor kommunen, der kan give forskellige tilladelser relateret til spildevandet - udledningstilladelser, tilslutningtilladelser og nedsivningstilladelser.

Kommunen håndhæver lovgivningens bestemmelser både i forhold til HOFOR, borgerne og virksomhederne.

Kommunen godkender spildevandstakster, som er fastsat af bestyrelsen i HOFOR. Kommunen skal godkende, om fastsættelse af taksterne er sket i overensstemmelse med det gældende prisloft og med Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg.

Kommunen skal:

  • udarbejde en spildevandsplan for kommunens eksisterende og planlagte spildevandshåndtering
  • sikre overensstemmelse mellem kommunale planer og spildevandsplanen.

Brøndby Kommune samarbejder med HOFOR og BIOFOS A/S om at udvikle projekter, der aflaster kloaksystemet for regnvand. 

Viden og inddragelse vil sikre bedre forståelse og opbakning for de tiltag, der er nødvendige. Derfor vil vi inspirere til inddragelse og forankring af et fælles ansvar for bæredygtighed hos borgere og virksomheder.

Via samarbejdet og dialogen mellem HOFOR,  BIOFOS og Brøndby Kommune sikrer vi synergi og bidrager til vidensdeling mv. om spildevandsteknik og vandmiljø i samarbejdet.

Læs mere hos Regnruten.dk - inspiration til LAR-anlæg i lokalområdet 

HOFOR

Hvis ejendommen har en kælder, er det nogle gange muligt at lade spildevandet gravitere ud i kloaksystemet. Hvis spildevandet ikke kan gravitere ud, er det den enkelte grundejer, der skal etablere og drive en pumpe, der kan pumpe spildevandet op i spildevandsanlægget.

Det er HOFOR, der tilbagebetaler op til  40 % af tilslutningsbidraget, hvis grundejer håndterer regnvandet på egen grund.

Læs mere hos HOFOR

BIOFOS Renseanlæg Avedøre og Transmissionssystem

BIOFOS Renseanlæg Avedøre er en del af et fælles kommunalt interessentskab ejet af 15 kommuner i Hovedstadsområdet. Brøndby Kommunes andel af BIOFOS A/S udgør 4,65 %.

Det er BIOFOS A/S, der på ejerkommunernes vegne er ansvarlig for, at renseanlæggets aktuelle kapacitet er tilstrækkelig, således at BIOFOS kan overholde udledningstilladelsen.

BIOFOS A/S ejer og drifter enkelte store kloakledninger og bassiner i Brøndby Kommune og varetager den daglige drift af det såkaldte transmissionssystem. BIOFOS har ansvar for at udbedrer fejl og skader ved kloakrenovering.

BIOFOS Renseanlæg Avedøre renser spildevand fra 10 kommuner med en organisk belastning på ca. 340.000 personækvivalenter i en mængde, der varierer mellem 22-28 mio. m3. BIOFOS A/S forbinder 10 kommuners kloaksystem til et transmissionssystem og transporterer spildevandet til rensning på et af landets største renseanlæg, placeret på Avedøre Holme. Her bliver vandet renset grundigt, før det bliver ledt ud i Køge Bugt.

Læs mere hos BIOFOS

Borgere

Inden for skellet er det dit eget ansvar at etablere, drive og vedligeholde kloakanlægget. I områder med for eksempel rækkehuse kan det være grundejerforeningen, der har ansvaret for drift og vedligehold af kloakanlægget.

Har du problemer med kloaksystemet på din egen grund, skal du henvende dig til et kloakservicefirma, en autoriseret kloakmester eller måske grundejerforeningen.

Du skal som grundejer:

  • sikre dig, at du overholder din afledningsret.
  • tilslutte dig det offentlige spildevandsanlæg, når stik er ført frem til grundgrænsen.
  • sørge for korrekt tilslutning til det offentlige kloaksystem. Kommunen kan give dig et påbud, hvis der er konstateret fejltilslutninger, som du så skal udbedre.
  • sikre, at spildevandet fra din kælder kan blive ledt til kloakken.

Du bør som grundejer:

  • sikre dig, at der ikke kan komme vand fra kloak eller terræn ind i din kælder.

Du har også mulighed for at håndtere dit regnvand på egen grund.

Se eksempler på, hvordan du kan håndtere regnvand på egen grund

Virksomheder

Det er virksomhedens eget ansvar at: 

  • sikre, at afledningsretten for ejendommen er overholdt.
  • tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når stik er ført frem til ejendomsgrænsen.
  • sikre korrekt tilslutning til det offentlige kloaksystem. Kommune kan give grundejer et påbud, hvis der er konstateret fejltilslutninger, som grundejer så skal udbedre.
  • sikre, at spildevandet fra kælderniveau kan blive ledt til kloakken.
  • sikre sig, at der ikke kan komme kloakvand eller regnvand ind i kælderen.

Hvis du som virksomhed leder andet end sanitært spildevand ud i kloaksystemet, må det kun ske efter tilladelse fra Brøndby Kommune. Dette er for at sikre spildevandssystemets og renseanlæggets funktionalitet samt sikre personalet, der arbejder med afledning og rensning af spildevand, og for at mindske udledning af miljøskadelige stoffer til Køge Bugt. Du skal søge om tilslutningstilladelse gennem BYG OG MILJØ.

Udledning af spildevand fra særligt forurenende virksomheder skal så vidt muligt begrænses ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger.

Det kræver også en tilladelse fra kommunen, hvis en virksomhed ønsker at aflede overfladevand fra befæstede arealer. Virksomheden skal søge om tilslutningstilladelse via BYG OG MILJØ.

Brøndby Kommune ønsker at øge samarbejdet med kommunens virksomheder i forhold til at reducere mængden af regnvand, som virksomhederne leder til den offentlige kloak. 

Virksomhederne kan, når der er opnået tilladelser fra kommunen, eksempelvis gøre følgende:

  • reducere arealet af fliser og asfalt, eller anvende flisebelægninger eller andet, hvor vandet kan sive igennem. Det giver mulighed for, at vandet kan sive ned i stedet for at løbe af på overfladen.
  • etablere regnbede, hvor vandet kan løbe hen og langsomt sive ned eller fordampe. Der findes særlige planter, som kan klare forholdene i et sådant bed.
  • etablere faskiner under jorden, hvor vandet også langsomt kan sive væk.
  • lede vand til lavninger på større grønne arealer og eventuelt videre til et vandløb
  • etablere grønne tage, hvor vandet også tilbageholdes og fordamper.

Læs mere om hvad du selv kan gøre

Hvem har viden og ansvaret for forskellige opgaver

Her kan du se hvem, der har viden om og ansvaret for forskellige opgaver i forbindelse med spildevand i Brøndby Kommune:

Anlæg og drift af renseanlæg og transmissionssystem

  • BIOFOS

Anlæg og drift af kloakledninger frem til skel

  • HOFOR

Afledning af spildevand og regnvand fra stueplan/terræn

  • HOFOR

Afledning af spildevand fra kælder

  • Grundejere

Ansvar for kloakledninger inden for skel

  • Grundejere

Uvedkommende vand og fejltilslutninger 

  • Brøndby Kommune
  • HOFOR
  • Grundejere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg

  • Brøndby Kommune
  • HOFOR

Opkrævning af tilslutnings- og afledningsbidrag

  • HOFOR

Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag

  • HOFOR

Tømning af olieudskillere

  • Brøndby Kommune
  • HOFOR
  • Vejdirektoratet
  • Grundejer

Tømning af samletanke

  • Grundejere

Arealerhvervelse, ekspropriation og erstatning

  • Brøndby Kommune

Byggetilladelser og landzonetilladelser

  • Brøndby Kommune

Tilslutningstilladelse

  • Brøndby Kommune

Udledningstilladelse til vandområder og overløb til recipient

  • Brøndby Kommune

Nedsivningstilladelse og håndtering af regnvand

  • Brøndby Kommune

Syn af afkobling af ledninger fra kloaksystemet

  • HOFOR

Oplysninger om offentlige kloakledninger

  • HOFOR

Ansøgning om tilladelse til nedsivning, tilslutning og udledning

  • Grundejere
×

{Send response}

{Contact}

{Text}

{Response}

{Consent}

{Receipt}